Afklarende svar fra biskop Steen Skovsgaard

Det Belivende

Stedet, hvor vi absolut ikke siger undskyld, men uskyld.

Mamuntisunio, el photonius - Jalium calaniluitus



Invitation til folkekirken

Afklarende svar fra biskop Steen Skovsgaard



Kære Lisa Magnusson

Jeg beklager, at det måske ikke klart nok fremgår, at mit svar er helt mit eget - og at det altså ikke er noget, som vi har drøftet eller haft på dagsordenen på vort seneste bispemøde. Jeg havde blot lyst til at svare på jeres henvendelse så godt som muligt og på egne vegne - og beklager naturligvis også, hvis det er svært at forstå.

Men jeg vil bestemt ikke opfordre jer til at melde jer ud af folkekirken - og mener som sagt også, at samtalen er vigtig og kan være klargørende. Jeg har netop i år nedsat et stiftsudvalg i Lolland-Falsters Stift, som bl.a. har emnet den nye ateisme som eet af sine arbejdsområder, for også her at være i dialog. Ligesom jeg i mange år har været i dialog med muslimer o.a. bl.a. om arvesynden.

I den udstrækning jeg har tid og mulighed for det vil jeg gerne tilbyde mig, eller i det mindste være med til at finde eller foreslå nogle, som kunne være med til denne samtale.

 

Med venlig hilsen

Steen Skovsgaard

biskop