Belivende vielse

En vielse er indgåelse i en pagt, og en pagt er karakteristisk ved kun at kunne indgås    i bevidsthed.

Hvordan kan man forestille sig sådan et bryllup?

   Som udgangspunkt vil der være en grundig samtale med en af Det belivendes åndelige vejledere. I denne gennemgås grundprincipperne i den ikke voldelige kommunikation, som forsøges praktiseret af alle parter gennem hele processen.

   Herefter er det helt afgørende for, hvordan vielsen foreslås grebet an, hvor de to, der ønsker vielse, befinder sig i deres biografi.

   Det er som altid den søgende, forstående, afklarende og erkendende dialog, der er i centrum for de beslutninger, der skal træffes angående, hvordan ceremonien skal være.

   Er de i redebygger- og yngelplejefase, hvor der ikke i forvejen er børn fra tidligere forhold?  Er de i redebygger- og yngelplejefase med et eller flere børn fra tidligere forhold? Er de i organisationsfasen, hvor karriere, præstationer og effektivitet er i højst kurs? Er de i værdikrisefase? Eller i bevidsthedsfase, hvor evnen til at kunne rumme store kompleksiteter begynder at udvikle sig for alvor? Eller er de måske modne mennesker, som er kommet i deres anden ungdom med knap et halvt dusin voksne børn og et helt dusin børnebørn tilsammen?

    Et belivende bryllup er ét, som tilgodeser netop den situation, man befinder sig i som par. Dette betyder blandt andet, at der i vielsen sluttes en pagt, som også vedrører og implicerer alle ens efterkommere.

   For nu at sige det helt skarpt, kan en vielse, set fra vort ståsted, aldrig være belivende, hvis den i højere grad adskiller end skaber sammenhæng og udvidelse. Ønsker man således at gifte sig med et menneske, der har ansvar, og ikke indgå i en pagt, hvor man ønsker at være en aktiv del af dette ansvar, vil man ikke kunne blive viet i Det Belivende.

   Belivelse sker alene, når man selvstændigt og afklaret tør ville påtage sig ansvar for at udvide kærligheden - med alt, hvad det indebærer.

   De forberedende samtaler vil derfor i høj grad, hvis der bringes børn med ind i ægteskabet, handle om, hvorvidt man er helt afklaret i forhold til energierne i det at give og modtage. Hvis man tror, at kærligheden mellem ægtefællerne kan blive mindre, hvis der gives af den til andre, må man se i øjnene, at man ikke er på vej ind i en kærlighedszone men i en krigszone.

     Adskillelse og udvidelse    

   Lige meget hvor man er i sin biografi, vil temaerne adskillelse og udvidelse være centrale for samtalerne. 

   To venstrehandsker udgør ikke et par, og ej heller to højrehandsker. Men det er også de færreste, der kan gøre brug af en højre og en venstrehandske, hvis den ene er str. 5,5 og den anden 11.   En belivende vielse fordrer to ligeværdige mennesker, som komplementerer hinanden, og som derfor i fællesskab er mere end sig selv ganget med to.

   En belivende vielse er en vielse for to mennesker, der har fundet ud af, at de udgør et par gode arbejdshandsker for en fælles idé i kærlighedens favn, sådan at denne idé kan udvikles og udvides. Ethvert belivende ægtepar udgør således sit helt eget aspekt af kærlighedsudvikling og -udvidelse.

     Et eksempel

   En kvinde og en mand, som begge har børn  fra tidligere ægteskaber, ønsker at gifte sig. Manden har to børn med sin ekskone og hans tilkommende har et barn med sin eksmand.

   I de forberedende samtaler drøftes relationerne på en måde, som udgør en moderne parallel til den gammeldags lysning, hvor man i kirken forespurgte, om der var nogen der havde noget at indvende imod det påtænkte ægteskab, og hvis så ikke var, så i al fremtid skulle tie derom. Denne moderne parallel vil bestå i et møde på i det mindste en hel dag, hvor ekspartnerne og de nye partnere i fællesskab med en belivelsesterapeut gennemgår, hvad der kan være af risici, hvad børnene angår.

   Er der behov for det, hvilket man kan forestille sig, at der kan være i de tilfælde, hvor x-partnerne ikke ønsker at have noget med en sådan vielse at gøre, vil der kunne tilbydes hjælp til at kontakte disse og hjælpe dem igennem den fornødne forudgående kommunikation.

   Børnenes situation vil blive drøftet i et biografimæssigt perspektiv, som ens egen alder også indgår i, og man vil i fællesskab kigge på, hvad hvert enkelt barn kan forventes at kunne have af følelser og behov og hvem, der vil kunne dække disse behov. Man kan sige, at de voksne i fællesskab foretager en risikostyring, i hvilken alle voksne parter også giver såvel hinanden som børn empati.

   Denne slags dage - vi kunne kalde dem risikostyringsdage - vil man gennemgå, indtil ekspartnerne sammen med de nye partnere kan indgå en forpligtende aftale, hvori der  formuleres et fælles mål for håndtering af de enkelte børn.

   Man får afklaret, hvad der skal til, for at ethvert af børnene i enhver situation

i førskolealderen skal kunne opnå følgende:

 få de primære behov dækket i form af sund føde etc.

 føle sig velkommen

 blive givet kærlighed

 opleve konsekvens og regelmæssighed

 mærke nærvær

   på grundskoleniveauet dertil

  blive støttet i at udvikle talenter på en måde, hvor det vises respekt for eget særpræg

 blive støttet i udvikling af eget indre liv

   og i puberteten dertil:

 blive vejledt i retning af at have idealer i stedet for at dyrke idoler

 blive støttet i selvrealisation

 blive støttet i alt, som er udviklende for ansvarsfølelse

 få hjælp til korrektion, når fejltagelser er begået.

     Den belivende pagt

Når forarbejdet er gjort, og der er enighed om, hvordan ansvaret forvaltes, kan pagten indgås.

Rammerne for denne pagt kan være lige så forskellige, som de mennesker, der gifter sig, er. På et tidspunkt kan vi da godt forestille os, at kirker kan være sådanne rammer, men også naturen, og et hvilket som helst andet sted, hvor der er den for parret eftertragtede stemning.

I henhold til personlige ønsker vil der være musiske indslag og andre indslag af værdiskabende karakter.

Fælles for samtlige belivende vielser er, at der foretages gensidig  tilgivelse af alle fejltagelser i fortiden og efterfølgende velsignelse af alle implicerede parter både hvad angår fortid, nutid og fremtid.

I dette eksempel, hvor der er en mand med to børn fra tidligere ægteskab og en kvinde med et barn fra tidligere ægteskab, tilgiver x-erne således én for én begge i det nye par alle fortidige handlinger, som de har næret negative følelser i forhold til og velsigner efterfølgende én for én hver af dem både hvad angår fortid, nutid og fremtid, såvel som det nye par tilgiver x-erne én for én alle fejltagelser i fortiden uden forbehold og efterfølgende velsigner dem (eventuelt med nye mager, hetero- eller homoseksuelle).

Man giver sig god tid til for hvert enkelt menneske, børnene inklusive, både i tilgivelserne og velsignelserne, således at samtlige involverede kommer til at mærke denne specielle venlige og kærlighedsfulde energi, denne gode vilje, denne hellighed, som gør, at alle fra dette øjeblik kan manøvrere videre i livet i en tilstand af total uskyld, hvori enhver ved, at der, når der begås fejl, så aldrig vil være kritik, men derimod aktiv velvillighed overfor at kunne hjælpe hinanden med at korrigere.

Man er også helt klar over, hvad man skal undgå og styre efter for ikke at komme til at repetere fejltagelser.

De vordende ægtefæller, som naturligvis også kan være af samme køn, gennemgår til sidst den samme proces med hinanden, begyndende med børnene. Når de til sidst har velsignet hinanden i fortid, nutid og fremtid, lover de dertil hinanden troskab i al evighed.  Er børnene store nok til det, kan de i løbet af denne proces endvidere også selv velsigne.

Derpå foretages den formelle vielse.

Nogle vil måske her indvende, at der jo i ægteskaber, som er blevet opløst, ofte er begået frygtelige fejl, og stille sig tvivlende overfor, hvorvidt det kan være rigtigt at tilgive alt. Men det belivende ligger netop i indsigten i, at samtlige af disse fejltagelser, rigtigt forstået, er, hvad der garanterer succesen i det nye fremtidige liv. Har man stadig noget "forbandende" i sig, vil man tage det med ind i det nye forhold. Og "det forbandende" er der jo vel at mærke, blot man har den mindste lille ting at beklage sig over.

Frigørelsen til at indgå i det nye forhold opstår netop ved, at man kan tilgive alt, hvilket man jo kan, når man forstår, at der er tale om fejltagelser, som udelukkende blev begået, fordi vedkommende ikke vidste bedre.  Hvis man er virkelig nærværende, vil den efterfølgende velsignelse af hinanden være fornyende i ånden. Den vil være, hvad vi kalder  reanimerende,  og man vil kunne mærke dét, som i den kristne terminologi kaldes nåden, som dybest set er dybt forbundet med, hvad vor tids kognitionsneurologer kalder dendritisk sprouting.

     Det juridiske perspektiv

   Indtil videre vil Det belivende kunne stå for alt ovenstående, mens selve den juridiske handling vil blive foretaget af en giftefoged fra kommunen eller borgmesteren, som i visse tilfælde efter aftale kan komme til stedet, hvor begivenheden foregår. Der er imidlertid indtil videre elleve borgerlige samfund/foreninger/virksomheder, som forsøger at bane vejen for, at også den juridisk gyldige vielse skal kunne foretages af dem, der i øvrigt forestår begivenheden. På længere sigt kan man således forestille sig, at de enkelte virksomheder/foreninger/samfund får tilladelse til at uddanne en giftefoged, eller hvad en sådan nu kommer til at hedde.

Eksempel på afholdt spirituel vielse

Se evt. eksempel på en tale holdt ved en spirituel vielse, hvor talen bærer præg af at være blevet til i samarbejde mellem brudeparret og den, der forestår begivenheden. I dette tilfælde Jesper F. Mikkelsen, som er medlem af vor bestyrelse. Klik her.