I stedet for nonfirmation – eller måske konfirmation: Belivende livsbekræftelse

 Vi ser, at nogle af de unge, som står overfor valget, om de skal konfirmeres eller ej, ofte er i et dilemma. Hvis de konfirmeres, ja så er der denne højtidelighed i kirken, som sædvanligvis efterfølges af fester med familie og venner og gaver i massevis. En opstemt markering af en overgang til et nyt livsafsnit, som man siger ja til.

Lisa v. S. Magnússon skriver grundigt om dette livsafsnit i bogen Belivelse – at turde ville livet med fokus på friværdien i frontallapperne, s. 91 til 117. (Kan downloades på www.aakanden.dk)

Hører man til de ynglinge, som imidlertid ikke har det ubetinget godt med det, som de skal konfirmere (bekræfte, sige ja til), har man, som det ser ud nu, ikke noget andet at sige ja til. Man non-konfirmeres så i stedet, nonfirmeres, som det kaldes. Det betyder jo, at man ikke-bekræfter. Man siger altså nej til noget og går derfor ind i det nye livsafsnit som en nej-siger.

Eftersom ynglingen i dette livsafsnit helt naturligt begynder at beskæftige sig med sin selvrealisation, tror vi, at det er yderst væsentligt, at den unge hjælpes til at få lagt fundamentet til en indre fylde, og at dette sker gennem netop at sige ja til noget. For den, der siger ja, forbinder sig jo med noget, som han eller hun vil. Det er en ganske anden mental energi, end den, der er i at sige nej til noget uden at vælge noget andet. Den indre fylde kommer for alvor, når man forbinder sig med noget, der er større end en selv, og som man oplever dyb mening i: Et åndeligt fællesskab.

Man kan så indvende, at den, der siger nej til konfirmationen, da godt kan have noget andet, som man siger ja til. At man godt kan nonfirmere og alligevel have et livssyn, som man siger ja til. Det tror vi også godt kan tænkes. Men hvorfor så nonfirmere? Hvorfor så ikke fejre dette grundlag og livssyn, som ynglingen har valgt at komme videre i livet på?

Dybest set er det vel udtryk for vor manglende respekt for ynglingens behov for at søge og tænke selv, at vi ikke har noget andet at byde på end den traditionelle konfirmation, hvor man skal bekræfte, at man tror på, at Jesus er død for vore synders skyld, hvorved man altså også bekræfter, at man selv er syndig, men udfris fra denne synd ved at TRO på ham.

Personligt har vi aldrig forstået, hvad der menes med det at TRO på ham. Vi kan simpelthen ikke forstå det.  (Og det er vel også forklaringen på, at nogle af os er røget ud og ind af folkekirken gennem voksenlivet). Tro på at han har levet, som et fysisk menneske? Tro på, at han har taget min synd på sig, selvom jeg måske overhovedet ikke føler mig syndig? Tro på at han for 2000 år siden kunne vide, hvilke syndige gerninger alle mulige mennesker ville komme til at begå - og ved at ofre sig selv sørge for, at vi ville kunne komme i himlen, når vi var døde, selvom vi syndede? Men at vi åbenbart alligevel kan risikere at komme i helvede, hvis vi synder for meget… i en periode i hvert fald…

Ja, det er da muligt, at det forholder sig således. Men eftersom nogle af os nu ikke har evnen til at tro på denne måde, kunne man så ikke forestille sig at undervise disse unge i forskellige tanker, som fremtrædende videnskabsmænd og andre tænkere har gjort sig om netop disse temaer? Store kulturpersonligheder, som har haft de samme kvababbelser hvad skyld- og syndsbegrebet samt offer/bøddelbegrebet angår, og som dog nyder stor respekt i vort samfund.

For blot at nævne nogle få af de kendteste, som havde problemer med kristendommens dogmatik, og som dog opfattede sig selv som etisk kristne og dybt interesserede i det hellige, vil jeg henvise til videnskabsmanden og naturfilosoffen H.C. Ørsted, forfatterne H.C. Andersen, William Heinesen og Karen Blixen for ikke at tale om billedkunstneren Willumsen.

Man kunne måske gå så vidt, at man stillede sig spørgsmålet, om tiden ikke er inde til at forholde sig til, om vi i den dogmatiske kristendom i virkeligheden har en aflivelseskonfirmation (idet vi jo bekender os til tanken om, at vi kan frelses gennem offerrollen), og om tiden ikke kan være inde til at overveje mulighederne for en belivelseskonfirmation.

Hvis man allerede har læst så langt som hertil, går vi ud fra at man er positiv overfor tanken, eller i det mindste nysgerrig … og spørgsmålet er så, hvordan man kan tænke sig, at en sådan belivelseskonfirmation kan se ud?

Der er selvfølgelig et væld af muligheder. Et forløb kunne se ud som nedenstående:Eksempel på belivelseskonfirmationsforløb.

 Introduktion

for forældre, gudforældre og konfirmander samt eventuelle andre, som står den unge nær. Temadag med emnet: Hvad vil en belivelseskonfirmation sige? (kl. 10 – 17 på en lørdag eller søndag).

I: Hvert barn redegør for sin selvopfattelse, sit verdenssyn og fortæller, hvilke ubesvarede spørgsmål der optager det.

II: Det fortæller dertil, hvilken utopi det har, hvilken ønskeforestilling det har om egen fremtid samt om, hvordan den bedst tænkelige af alle verdener skulle se ud. (Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være?)

III: Oplæg om skyld/uskyld problematikken og en kort introduktion til ikke voldelig kommunikation.

IV: Den unges selvrealisation som tema i den enkeltes valg angående problemfokusering eller løsningsfokusering.

Altså: Vil jeg se mig selv som et problem (syndig) eller en løsning (en der begår fejltagelser men gerne vil forstå og korrigere dem?).

Hvis den unge vælger at ville fortsætte, kunne man have en stribe weekendretræter  i det efterfølgende år, hvor man orienterer om og drøfter forskellige af de nævnte tænkeres indfaldsvinkler.

Weekendretræte 1:

Esoterikkens rødder

Gennemgang af herkulesmyterne med hovedvægt på den første prøves facit: Fejltagelsen rigtigt forstået er dét, der garanterer succes. Eventuelt rollespil, hvor hver gruppe opfører en af de tolv myter.

Hvad er fejltagelse? Hvad er succes? Hvad betyder begrebet indvielse i antikkens esoteriske forstand?

Weekendretræte 2:

Rudolf Steiner

Hvad er temaerne egentlig for det livsafsnit, man er på vej ind i? Hvori består farerne, hvori består mulighederne?

Introduktion til den antroposofiske opfattelse af mysteriet på Golgatha? Herunder drøftelser af konsekvenserne for det enkelte menneskes egne muligheder og ikke mindst ens helt egne. Eventuelt rollespil af mysteriet, hvor hver på sin egen måde oplever at være den, der tilgiver på korset.

Weekendretræte 3:

H.C. Ørsted

Introduktion til Ørsteds naturfilosofi. Er mennesket en slags bioelekticitet, som er i mental evolution?

Ørsteds kosmologi. Ørsteds opfattelse af evighed og hemmelige kredsløb. Hvordan adskiller den sig fra den dogmatiske kristendoms?

Årsags- og virkningsprincippet.

Er der en sammenhæng mellem Ørsteds opfattelse og det nutidige naturvidenskabelige billede, som  pt undervises i i skolerne?

Er der en sammenhæng mellem Ørsteds syn på reinkarnation og H.C. Andersens?

Evt. rollespil af H.C. Andersens eventyr Rosenalfen.

Hvis denne lovmæssighed er virkelig, hvad indebærer det så i mit liv her og nu i forbindelse med min daglige adfærd?

Weekendretræte 4:

Introduktion til martinuskosmologien

Gennemgang af symboler. Martinus’ 12 grundfacitter eller livsmysteriets løsning.

Drøftelse af hvorvidt nogle af dem er i modstrid med, hvad naturvidenskaben har bevist. Hvad finder man selv logisk?

Hvad mener Martinus med den kristne verdensimpuls? Og hvad mener han med impulsen for kosmisk bevidsthed?

Hvad betyder det for vort forhold til Jesus Kristus?

Kan hans liv og levned spille en rolle for os i vor tid?

Weekendretræte 5:

Inspiration

Introduktion til Karen Blixens specielle religiøsitet og forhold til hellighed. Hvad mente hun med, at Gud er en kunstner? Hvad mente hun med, at hun var en budbringerske? Hvad var det for bud, hun bragte? Hvorfor havde hun forskellige mottoer i forskellige perioder af sit liv? Hvad mente hun med, at inspirationen var det største af alt? Hvad er inspiration?

Andre eksempler på inspiration, bl.a. musikalsk -  og den type naturvidenskabsmænd kalder subliminal perception.

Kan alle opleve inspiration? Hvad skal der til? Kan man også, når man er barn?

Weekendretræte 6:

Eksempler på kosmologi i billedkunsten

Besøg på Willumsen Museet i Frederikssund. Gennemgang af Livsfrisen og Tizian-serien. Introduktion til meditation i rummet Meditation på Willumsen Museet.

Vi kigger på nogle af de øvrige nordiske kosmologiske billedhuggers værker, bl.a. den svenske  Carl Milles og den islandske Einar Jónssons.

Weekendretræte 7:

Lørdag: Evaluering

Hver udarbejder et motto for sit liv, gældende den nutidige livsfase.

Hver nedskriver sit livssyn i fri form på en A4-side under overskriften: Sådan ser jeg mennesket. Sådan ser jeg min egen funktion.

Søndag: Afslutning

i henhold til nærmere aftale med belivelseskonfirmander og deres pårørende, hvor  bl.a. de enkeltes livssyn præsenteres for de pårørende i form af oplæsning af siden, dramatisering af den eller anden form for fremstilling af den.

Musikalsk inspiration og diverse indslag v. de implicerede vejledere tilpasset den enkelte gruppe.

Ovenstående er blot at betragte som én af mange muligheder. Indholdet kan naturligvis variere. Det væsentlige i forløbet er, at de unge tages alvorligt og gives åndelig næring, inspiration og vejledning ud fra reflekterende og erkendende værker.

Forløbet kan tidsmæssigt også foregå over f.eks. to uger, hvor den ene uge kan være en påskeferie og den anden en efterårsferie.

Hvem kan deltage?

Forløbet kan også tages af unge og voksne, som er konfirmerede men ikke synes, at de i deres indre eller bevidsthedsmæssigt har bekræftet noget af betydning.

Det kan tages af unge og voksne, som aldrig har konfirmeret noget, og som ganske enkelt har lyst til at gennemgå forløbet.

Unge forstås i denne sammenhæng som deltagere under 21 år og voksne som deltagere over 21 år. Vi vil bestræbe os på at have en gruppe for unge og en gruppe for voksne. Der vil imidlertid være mulighed for, at forældre kan tage det sammen med børn, også selvom disse er under 21.